Tips & FAQ

Freeware
Her kan du finde svar på de mest almindelige problemer og spørgsmål samt forskellige tips til den daglige brug af WebWriter.
Freeware
Hvis du har problemer, så start med at tjekke WebWriters hjælpefil. Den åbner du ved at taste F1.

Brugerflade

Fejl ved benyttelse af grafisk editor

Spørgsmål:
Jeg får en fejlbesked, "En sådan grænseflade understøttes ikke", når jeg forsøger at åbne den grafiske editor.
Svar:
I WebWriter 4.0 var der indbygget en grafisk (WYSIWYG) editor. Editoren var baseret på en Microsoft-komponent, som følger med nogle udgaver af Windows/Internet Explorer. Komponenten skal være installeret, for at editoren virker, ligesom editorens funktionaliteter afhængig af de ændringer, Microsoft måtte foretage.
I februar 2005 lavede Microsoft en opdatering, KB 891781, som ændrede editor-komponenten med den ovenstående fejl til følge. Microsoft frigav senere en rettelse, men den er nu ikke længere umiddelbart tilgængelig. Man skal, efter hvad vi har fået oplyst, kontakte Microsoft og skrive under på, at man ikke vil redistribuere filen.
Den grafiske editor er fjernet i WebWriter 4.1, da Microsofts ikke supporterer fejl i den anvendte komponent tilfredsstillende, og da komponenten ikke distribueres med Windows Vista og Internet Explorer 7.

Knapperne i værktøjslinjen ser mærkelige ud

Fejlen er rapporteret bl.a. i forbindelse med Diamond-grafikkort. Problemet løses ved at opdatere grafikdriveren eller slå hardware acceleration fra på grafikkortet.

HTML-editor

Jeg vil kunne vælge flere skrifttyper

Vælg Indstillinger... i menuen Funktioner. Gå til fanebladet HTML-faciliteter og fjern krydset i "Brug Webfontliste". I stedet for at få dialogboksen med de "websikre" skrifttyper, får du alle skrifttyper på din computer. Vær opmærksom på, at brugeren ikke nødvendigvis har de skrifttyper, du har på din maskine.

HTML-editor

Jeg vil kunne vælge flere farver

Vælg Indstillinger... i menuen Funktioner. Gå til fanebladet HTML-faciliteter og fjern krydset i "Brug Webfarvedialogboks". I stedet for at få dialogboksen med de "websikre" farver fra Netscapepaletten, får du Windows standardfarvedialogboks. Vær opmærksom på, at brugeren ikke nødvendigvis ser de farver, du ønsker, når du bruger farver fra standardfarvedialogboksen.

HTML-editor

Skift mellem farvedialogbokse

Du har sat WebWriter op til at bruge Webfarvedialogboksen, men står i dialogboks og vil bruge Windows' standardfarvedialogboks. Tast SHIFT+F8, før du klikker på farvedialogknappen.

HTML-editor

Jeg vil vælge farver ved at skrive farvekoder

Det kan du gøre i Windows standardfarvedialogboks. Se forrige punkt.

HTML-editor

Brugerkoder skal bevare tastaturgenvej

Brugerkoder oprettes på fanebladet Bibliotek. Brugerkoderne placeres i menuen Indsæt og tildeles genvejene Ctrl+1 til Ctrl+9 i den rækkefølge, de står i biblioteket. Man kan flytte rundt på brugerkoderne med pileknapperne, så koderne får den tastaturgenvej, man ønsker.

Hvis man sletter en brugerkode, man ikke bruger mere, rykker de nedenstående op og skifter alle genvejstast. Derfor skal man lade være med at slette en brugerkode, selvom man ikke bruger den mere. I stedet lader man den være, indtil man har noget nyttigt at erstatte den med. Derved bevarer de øvrige koder deres placering i menuen og (dermed også) deres genveje.

Projekter

Jeg vil godt overføre mine projekter til WebWriter 4

Projekter gemmes i WebWriter-mappen i en fil, der hedder projekt.wwp. Luk WebWriter og kopier denne fil til den mappe, hvor du har installeret WebWriter 4.

HTML-editor

Mine projekter er væk

Projekter gemmes i WebWriter-biblioteket i en fil, der hedder projekt.wwp. Hvis den er blevet slettet, laver WebWriter selv en lille en ca. 20 byte. Du overskriver blot denne projekt.wwp med projekt.wwp fra din sidste backup.

Overførsel til Internet

HTML-editor

Jeg kan ikke etablere forbindelse til serveren

Tjek i det materiale, du har fået af din udbyder, at du anvender de rigtige adgangsoplysninger:
  • Server Hvis din hjemmeside ligger på www.udbyder.dk, skal du måske angive ftp.udbyder.dk som servernavn.
  • Startmappe Hos nogen udbydere skal feltet ikke udfyldes, hos andre skal du angive en mappe for at starte i "dit" rodbibliotek på serveren.
  • Brugernavn Tjek at du anvender det korrekte brugernavn. Hos nogen udbydere skal du bruge det samme brugernavn til alle funktioner, hos andre er der et særligt brugernavn til ftp-overførsel.
  • Kode Tjek at du anvender den korrekte adgangskode. Hos nogen udbydere skal du bruge den samme kode til alle funktioner, hos andre er der en særligt kode til ftp-overførsel.
HTML-editor

Filer bliver ikke overført

  • Forkert startmappe Måske står du et sted på serveren, hvor du ikke har ret til at overføre filer til. Tjek i det materiale, du har fået af din udbyder, at du har angivet korrekt servernavn og startmappe.
  • Fil låst Du kan ikke overføre en fil, hvis den er åbnet i et program, som låser filen. Tjek at den/de filer, du forsøger at overføre, ikke er åbnet i et andet program end WebWriter.
HTML-editor

Undermapper bliver ikke overført

For at overføre filer til en undermappe, skal mappen først være oprettet på serveren. Du kan oprette en mappe ved at vælge Ny mappe i menuen Rediger i Overførsel til Internet-vinduet.

HTML-editor

Filer bliver ikke slettet

Problem:
Jeg kan ikke slette filer på nettet. Programmet accepterer, at jeg vælger at slette og opdaterer, men filen bliver hvor den er.
Løsning:
Vælg Egenskaber i menuen Forbindelse i Overførsel til Internet-vinduet. Tjek at du har valgt det filsystem, som anvendes på serveren. Hvis du ikke kender filsystemet, må du prøve dig frem.

Tips

HTML-editor

Jeg vil gerne genbruge mine brugerkoder...

...på min nye PC/efter formatering/på min kollegas PC.

Brugerkoderne gemmes i Windows Registreringsdatabase under nøglen
HKEY_CURRENT_USER\Software\Stones Software A/S\WebWriter\Koder
Du kan eksportere nøglen ved at markere nøglen og vælge Eksporter Registreringsdatabasefil i menuen Registreringsdatabase.
Du kan importere koderne i en anden Registreringsdatabase ved at dobbeltklikke på den eksporterede fil.

HTML-editor

Jeg vil gerne genbruge mine ftp-indstillinger...

...på min nye PC/efter formatering/på min kollegas PC.

Brugerkoderne gemmes i Windows Registreringsdatabase under nøglerne
HKEY_CURRENT_USER\Software\Stones Software A/S\WebWriter\Ftp
HKEY_CURRENT_USER\Software\Stones Software A/S\WebWriter\Ftp2
Du kan eksportere nøglerne ved at markere dem en ad gangen og vælge Eksporter Registreringsdatabasefil i menuen Registreringsdatabase.
Du kan importere nøglerne i en anden Registreringsdatabase ved at dobbeltklikke på de eksporterede filer.

HTML-editor

Har du noget Java-kode, du ofte bruger...

...kan du lægge den ind i WebWriters brugerkodebibliotek på fanebladet Bibliotek, såfremt den ikke overstiger 256 tegn. Klik på 'Tilføj' og indsæt Java-koden i feltet 'Startkode' og lad 'Slutkode'-feltet stå tomt.

HTML-editor

Har du flere browsere installeret...

...og vil gerne se dit dokument i den første på listen uden at skulle vælge den fra menuen? Hold Shift-tasten nede, mens du klikker på "Åbn i browser"-knappen (eller tast Shift+F11).

HTML-editor

Vil du ændre en font eller en farve eller...?

Det nemmeste er at højreklikke i HTML-koden. Så dukker den relevante dialogboks op. Boksen viser de aktuelle indstillinger på forståeligt dansk og med supplerende hjælpetekst. Du kan let foretage de ændringer, du ønsker.

HTML-editor

Har du en .zip-fil eller en .exe-fil, der skal kunne downloades fra din hjemmeside?

Træk filen fra Webwriters Filhåndtering og slip den på ønskede plads i dit dokument. WebWriter laver den nødvendige kode.

HTML-editor

Synes du også, det er svært at se, hvad der står her: Æd, sø & lån*?

Slip af med de ulæselige æ, ø og å -koder i gamle .sww- og .htm-dokumenter ved at importere .htm-filen i WebWriter (dobbeltklik på .htm-filen i WebWriters Filhåndtering).
Når du gemmer, så vælg 'Filer, Gem med ÆØÅ-koder', så konverterer WebWriter til de internationale koder i .htm-filen.

*Æd, sø & lån = Æd, sø & lån.

HTML-editor

Har du en tekst, som du gerne vil have stillet op i punktform?

Marker teksten, højreklik og vælg 'Opret punktopstilling', så indlæser WebWriter linjerne i Punktopstillings-dialogboksen. Du kan så tilføje flere linjer og bestemme hvilken slags punkttegn, der skal bruges.

HTML-editor

Glemmer du også at opdatere datoen, når du har ændret et dokument?

Brug WebWriters AutoDato-funktion (slås til under 'Funktioner, Indstillinger, Diverse').
Hvis nogle dokumenter ikke skal indeholde en opdateringsdato, så svarer du nej, første gang WebWriter spørger, om der skal indsættes en AutoDato. Så bliver du ikke spurgt næste gang, du gemmer dette dokument.

HTML-editor

Er der en fil, du lige vil tjekke ud?

Du kan åbne alle filer, som er associeret til et program, fra WebWriters Filhåndtering, ved at dobbeltklikke på filen.

HTML-editor

Vil du gerne indsætte et billede i dit dokument hurtigt?

Træk grafikfiler, lydfiler og HTML-dokumenter fra WebWriters Filhåndtering og slip dem på ønskede plads i dit dokument. WebWriter laver den nødvendige kode.

Fejl

HTML-editor

Ved ALLE fejl

Tjek at du har den nyeste version af WebWriter. Højreklik på WebWrite.exe, vælg Egenskaber og klik på fanebladet Version. Se versionsoversigten om der er tale om en kendt fejl som evt. er rettet i en nyere version.

Se endvidere under de forskellige emner i Tips & FAQ-indholdsfortegnelsen.

Installation

Jeg får en fejlmeddelelse under installationen?

Du skal lukke alle programmer, før du installerer - også småprogrammer, der ligger i ikonbakken.

Efter opgradering er det stadig den gamle version?

Du skal lukke WebWriter, før du opgraderer.

Efter installation får jeg en fejl, når jeg forsøger at starte WebWriter?

Højreklik på den genvej, du starter WebWriter med, og vælg Egenskaber.
Skriv drevbogstavet i felterne "Destination" og "Start i" med stort.
    KURSER

    Online-kurser

    Her kan du finde gratis online-kurser i Stone's WebWriter:
    Novicen
    Rufus HTML-kursus
    Shareware
    LIBRIS-HÆFTE
    Stone's WebWriter 4-hæfte
    Libris har udgivet "Hjemmeside på en weekend - med Stone's WebWriter 4" skrevet af Palle Bruselius. Hæftet gennemgår de grundlæggende funktioner i WebWriter trin for trin, til du står med en færdig hjemmeside.
    Hæftet er på 80 sider og koster kr. 59,-. Fås i kiosker og boghandlere eller direkte fra Libris.
    Shareware
    HTML

    HTML - principper og praksis

    W3C fastlægger HTML-standarden. Her kan du finde en gennemgang af alle HTML-elementer og -attributter.
    www.w3.org
    Shareware
    Her er nogle danske sider, som indeholder lektioner og gode råd:
  1. HTML.DK
  2. Novicen
    jenzen Zone
  3. VipIt
  4. Stone's WebWriter
    TYPOGRAFIARK

    Den officielle CSS-standard

    W3C fastlægger standarden for Cascading Style Sheets (typografiark). Her kan du finde en gennemgang af alle CSS-egenskaber.
    www.w3.org

    Hvilke CSS-koder virker i hvilke browsere? Se en fin oversigt hos WebReview.com

    Stone's WebWriter
    JAVA-SKRIPT

    En guide til Java-skript

    Java-skript er udviklet af Netscape. På Netscapes hjemmeside kan du finde detaljeret gennemgang af skriptsproget og dets anvendelse. JavaScript Guide
    JavaScript Reference
    Stone's WebWriter
    HJÆLP

    Brugere hjælper brugere

    En side oprettet af WebWriter-brugere med det formål at hjælpe andre WebWriter-brugere.
    Webforum

    Stone's WebWriter
    Stones Software A/S Politik om personlige oplysninger
    Stones Software A/S ©1996-2009